Har du spørgsmål om livet på Nordisk Kollegium, er du altid velkommen til at kontakte os på kontoret@noko.dk. Her formidler vi gerne kontakten til kollegiets to alumnerepræsentanter, som kan besvare både generelle spørgsmål om kollegiet og mere konkrete spørgsmål om hverdagen som alumne.
Du er også velkommen til at kontakte kontoret, hvis du ønsker yderligere oplysninger om Nordisk Kollegium, eller deltage i en af vores månedlige rundvisninger, hvor du kan opleve kollegiet og høre mere om hverdagen som alumne.
Vi anbefaler, at alle ansøgere deltager i en rundvisning, inden de søger om optagelse på Nordisk Kollegium. Rundvisningerne foregår på dansk, begynder kl. 18.30 og varer cirka 90 minutter.
Rundvisningerne umiddelbart før en ansøgningsfrist er ofte meget velbesøgte. Vi anbefaler derfor, at du tilmelder dig en af de øvrige rundvisninger, hvis det er muligt.
Tilmelding sker ved at sende en e-mail til kontoret@noko.dk og angive den ønskede dato for rundvisningen.
Antallet af pladser på rundvisningerne er begrænset. Er du forhindret i at deltage efter tilmelding, beder vi dig melde afbud hurtigst muligt, så en anden ansøger kan få glæde af pladsen.
Datoer i 2026
Rundvisninger i 2026 foregår som udgangspunkt den 3. mandag i måneden kl. 18.30 med undtagelse af juli måned:
- Mandag den 19. januar
- Mandag den 16. februar
- Mandag den 16. marts
- Mandag den 20. april
- Mandag den 18. maj
- Mandag den 15. juni
- Mandag den 17. august
- Mandag den 21. september
- Mandag den 19. oktober
- Mandag den 16. november
- Mandag den 21. december

